Klimaforandringer og globalopvarmning er efterhånden et yderst veldiskuteret emne i hele verden. Nogle mennesker mener, at der ikke er noget unaturligt i de forandringer, vi ser i verden lige nu, men blot en naturlig cyklus for jorden.
Dog er forskere fordelt i hele verden ikke i tvivl – mennesket er ved at ødelægge vores verden. Disse forskere mener også, at vi bør handle lige nu og her, hvis vi skal nå at redde vores blå planet og bevare den, som vi kender den lige nu.
Konsekvenser i Danmark nu og her
Måske vil mange mene, at vi endnu ikke kan se konsekvenserne af klimaforandringerne herhjemme i Danmark. Dog er der faktisk allerede tydelige tegn herhjemme på, at den globale opvarmning har konsekvenser. Mange vil mene at de utrolig varme somre, vi begynder at se her i Danmark er et tydeligt tegn. Sidste år, sommeren 2018, havde vi en historisk varm sommer, og vores jord var ved at tørre ud grundet manglende nedbør i mange dage. Selvom mange danskere og turister sætter pris på en varm sommer, er det stadig unaturligt, at vi har en så varm sommer herhjemme med så lidt nedbør.
Konsekvenser i fremtiden – både her og ude i verden
Selvom vi måske ikke endnu ser de store konsekvenser ved klimaforandringer her i Danmark, bør vi dog stadig gribe ind nu og her, fordi fremtiden ser langt værre ud end varme somre. Hvis eksempelvis Golfstrømmen pludselig svækkes eller standses helt, eller hvis drivhusgasserne ikke mindskes, kan det få fatale konsekvenser, også her i Danmark, og dette kan faktisk gå hen at ske indenfor det næste århundrede.
En af de ting, vi kan se i Danmark allerede indenfor de næste årtier, er, at gennemsnitstemperaturen i Danmark vil stige mellem 5 og 10 grader. Dette vil give os meget kraftige isvintre, der vil være både voldsommere og længere end dem, vi er vant til.
Hvis temperaturen stiger vil vi også se en konsekvens i form af, at indlandsisen smelter på Grønland. Dette er faktisk allerede begynd at ske. Hvis indlandsisens smelten ikke standses, vil vi se en stigning i havet på helt op til 7 meter, måske endda mere. Dette kan i fremtiden få katastrofale konsekvenser rundt omkring i verden. Holland, som ligger lavt vil miste land, og Venedig kan gå hen og minde om myten om Atlantis.
Herhjemme vil vi også se de store konsekvenser med oversvømmelser flere steder. Klimaforskerne mener, at Nordjylland vil omdannes til en masse små øer, og at vores sønderjyske marsk vil forsvinde helt. Vi ser allerede nu hvordan havet æder af vores kyster, og flere steder er hele sommerhuse ved at styrte i havet. Dette er kun en forsmag på, hvad der venter os, hvis vi ikke gør noget omgående.
Værst ser det ud, hvis Vestantarktis begynder at smelte. Så kan vi godt begynde at vinke farvel til vores Danmark. Dette vil nemlig betyde en stigning på 12 meter i havet, og resultatet er at meget store dele af Danmark vil blive ædt op.
Kæmpehuller i Sibirien
Der findes et utal af konsekvenser af klimaforandringen, nogle meget store, og andre lidt i det små. I Sibirien har man siden 2014 opdaget gigantisk store huller i jorden. Mange forskere mener, at dette er et af de mest foruroligende tegn på at den globale opvarmning vil få meget store konsekvenser. Der, hvor hullerne er kommet, er jorden meget kold, ja faktisk er det et område med permafrost. Hvis permafrosten først begynder at smelte i den fart det gør nu, vil det få konsekvenser for hele verden. Vi har ikke set permafrost smelte i 130.000 år, og sidst gik det meget langsommere. Permafrost regulerer kulstofmængden, fordi det optages og lagres i permafrosten, men når permafrosten smelter vil der ikke længere oplagres kulstof, som eksempelvis kommer af fossilt brændstof. Dette betyder, at kulstoffet i stedet vil hænge i atmosfæren og i luften, hvilket vil få temperaturen til at stige endnu hurtigere.
Nordpolen i Paris
I takt med at temperaturen stiger, smelter polarisen. Smeltevandet er nødt til at fordele sig rundt i vores have, og dette gør at jordens vægt forskydes. Siden år 2000 har den geografiske nordpol derfor flyttet sig længere og længere mod Europa, faktisk 10 cm om året. Hvis det fortsætter sådan vil nordpolen ende i den Franske hovedstad, Paris.
Flere og voldsommere vulkanudbrud
Mange af jordens vulkaner er dækket af et lag af is og sne. Når temperaturen stiger, smelter isen, og smeltevandet løber ned i vulkanen og mødet med det kolde smeltevand, og den varme magma kan skabe store eksplosioner og voldsomme vulkanudbrud. Samtidig hjælper trykket fra isen med at holde styr på de underjordiske magmakanaler. Når dette tryk letter, vil det føre til udbrud.
Flere lufthuller
Hvis du er bange for at flyve og skræmmes af de rysteture, som lufthullerne kan give, ser fremtiden heller ikke så lys ud. De stigende temperatur giver flere og større lufthuller. Dette betyder både voldsommere og hyppigere turbulens. Vi har allerede set, at fly kommer ind i meget store lufthuller, og selvom dette ikke får flyene til at styrte til jorden, er det både en ubehagelig oplevelse, samt en oplevelse der kan føre til personskader, hvis personale eller passagerer eksempelvis ikke har sele på, når flyet kastes rundt.
Ovenstående artikel er lavet i samarbejde med Thomas Ole Henriksen fra mandskabet.dk.