I dag er der et højt fokus på klimaet og de negative spor vi som mennesker dagligt sætter på naturen. Klimaet er i krise, og mange mennesker forsøger at rede fremtiden for de yngre generationer inden det er for sent. Genbrug og bæredygtighed er nogle af buzz-ordene, når det kommer til klimakampen, og de kan faktisk også have relevans for vores højtider.
Men hvordan gør du egentlig din fastelavnsfest eller juleaften mere skånsom for miljøet?
Bæredygtig fastelavn; overvej genbrugs-tønder
Når det kommer til spørgsmålet om at leve klimavenligt og bæredygtigt, så har især højtiderne været udsat for megen kritik.
Højtiderne er ofte karakteriseret af overforbrug og unødig spild af materialer og ressourcer. Under højtider, mærkedage og helligdage køber og bruger vi ofte ting, som kun bruges den ene gang, og som ryger i skraldespanden umiddelbart efter. Det er ikke hensigtsmæssigt vil mange sige, og i den forbindelse er vi begyndt at genopfinde måderne hvorpå vi dyrker højtiderne.
Hos Fastelavnstønden.dk arbejder de nemlig med genbrug i forbindelse med de populære fastelavnstønder. I dette projekt handler det nemlig om at gøre op med den unødige brug af træ på at bygge nye tønder hvert år, som blot bruges den ene gang.
Denne virksomhed tilbyder nemlig at man som kunde kan gemme de brugte stave, sende dem retur og derved lade dem indgå i produktionen af næste års tønder. Ofte er mange af stavene helt intakte, og kan uden problemer genbruges. De genbrugte tønder ser mere rustikke og brogede ud, hvilket faktisk gør dem mere unikke og sjove at bruge. Læs mere om projektet her, og lad dig inspirere til en mere bæredygtig fastelavn.
Skær ned på dit overforbrug til jul
Julen er især en tid, hvor vi synes at det er okay at købe både mad og materielle produkter i rigelige mængder. Mange kalder julen for forbrugerens fest, og det kan der være noget om.
Vi køber julegaver, gaver til pakkespillet og mad i overdrevet mængde. Dette er ofte ikke en miljøvenlig måde at leve på, og man bør overveje en mere hensigtsmæssig facon at nyde den ellers hyggelige højtid på.
Især når det kommer til pakkespillet er mange skeptiske. Her køber man ofte meget billige småting, som ofte er ubrugelige, og som tit bliver kasseret lige efter spillet. Derudover er der alt indpakningspapiret, som kun er i brug i få minutter.
Ønsker man at bibeholde traditionen med pakkespil men på en mere bæredygtig måde, så kan man i stedet overveje at spille med genbrugsgaver. Få f.eks. alle deltagerne til at medbringe én ting fra deres eget hjem, som de ikke længere har brug for, men som kan være nyttige for en anden deltager. På den måde undgår man unødige køb, men man kan stadig spille det sjove og nervepirrende julespil.
Et andet område til jul, som man kan diskutere i forbindelse med bæredygtighed er madspild. Maden, kagerne og de lækre drikke er essentielle til julefrokoster og til juleaften. At spise god mad er ingen synd, men at producere eller købe for store mængder, for derefter at smide halvdelen ud, er ikke en plausibel løsning. Begræns i stedet mængden eller gem resterne til en anden dag.