Det seneste årti har vi som samfund talt meget om klimaet og dets generelle tilstand. Men har vi egentlig sådan reelt forståelse for, hvad klimaet er? Hvilke udfordringer det er stillet overfor, og hvad vi selv kan gøre for at udbedre det? Alt det vil vi forsøge at gøre dig klogere på i de næste afsnit.
Definition af klima
Ordet klima er formentlig et ord, de fleste af os er stødt på op til flere gange. Klima er et udtryk for det gennemsnitlige vejr de seneste 30 år. Det er altså noget, man kigger på over en længere tidshorisont. Her i Danmark siges det for eksempel, at vi har et tempereret klima med kolde vintre og milde somre. Mens man flere steder i blandt andet Østen har det, man kalder et subtropisk klima, hvor det er lunt og varmt året rundt. Når klimaet over tid ændrer sig betydeligt, er det ofte udtryk for et problem. Det kommer vi nærmere ind på i nedenstående.
Klimakrise
Verden gennemlever i skrivende stund en såkaldt klimakrise. I flere år nu har eksperter og forskere inden for klimaområdet talt om globalopvarmning. Og faktum er da også, at den globale temperatur er steget med ca. 0,7 grader de sidste 100 år. Det lyder måske ikke af ret meget sådan umiddelbart, men over tid kan det få store og fatale konsekvensker. Allerede nu kan vi se, hvordan det påvirker klimaet; gletsjere smelter i stigende grad, verden rammes af flere naturkatastrofer såsom ødelæggende orkaner, tsunamier eller oversvømmelser, fordi verdenshavene stiger.
I Danmark har vi været ret forskånet for den slags, men også her vil man på sigt kunne mærke ændringer i vejret, det bliver mere barskt såsom storme eller orkaner og voldsomt nedbør.
Derudover har du måske også hørt om den såkaldte drivhuseffekt? I sin naturlige tilstand er den med til at varme vores klode op, så den rent faktisk er beboelig. Men menneskeskabt forhøjet udslip af CO2sætter drivhuseffekten på overarbejde, som ligeledes er skadeligt for klimaet. Ydermere fælder vi flere og flere skovarealer, som ellers er med til at optage noget af alt det CO2, menneskeheden og verdensindustrien udleder.
Sådan passer vi bedre på klimaet
Nok mærker vi i Danmark endnu ikke til de helt store forandringer i klimaet, i hvert fald ikke direkte fatale konsekvensker. Men hvordan ser verden ud når vores børn, børnebørn eller oldebørn er voksne? Alle har vi et ansvar for at passe godt på vores klima og efterlade det i god stand til vores efterkommere. Så hvad kan vi selv gøre for at passe bedre på miljøet?
Vi kan starte med at nedbringe vores brug af plastic og andre skadelige kemikalier. Det kan du let gøre ved at medbring en mulepose, når du er på indkøb. Den kan nemlig genbruges igen og igen. Derudover er det vigtigt at sortere vores affald så plast, pap og glas adskilles og herved kan genanvendes mest hensigtsmæssigt. Spar også på de lange varme bade og undgå at tænde lyset, når du ikke hjemme – det giver dig i øvrigt også en billigere elregning.
Spis efter årstiderne og køb lokalt, så varer ikke unødigt skal transporteres fra den ene ende af verden til den anden. Bliv vegetar, eller tilføj om ikke andet én ugentlig kød-fri dag – kød fra især køer er nemlig en af de helt store syndere i klimaregnskabet. Det samme gælder diverse mælkeprodukter, skift med fordel den almindelig komælk ud med soyamælk eller havremælk.
Tag cyklen, for benzinforbruget er steget enormt i løbet af de sidste 30 år. Desuden er det også en god måde at få motion og frisk luft på. Når du vasker tøj, så fyld maskinen godt op, så du ikke bruger unødvendig energi. Og lad tøjet lufttørre fremfor en tur i tørretumbleren – det er desuden også mere skånsomt for selve tøjet. Tal også gerne med dine børn om gode klimavaner, så de fra en tidlige alder lærer at passe på vores skrøbelige klode.
Dog er det kun så lidt, den enkelte forbruger kan gøre i det store klimaregnskab. Derfor er det også vigtigt, at vi stiller store klimakrav til de store koncerner i verden og selvfølgelig til vores politikere.
Klimapolitik
Her i landet er der netop blevet udskrevet valg. De senere år har politikerne, heldigvis, været nødt til at indføre andre mærkesager end skattepolitik og udlændingepolitik. Hvert parti har nu også en klimapolitik, altså en slags resolution, om hvordan de vil sikre, at klimaet skånes bedst muligt. I folkemunde kalder man det en grøn politik, der står i kontrast til de mere hårde mærkesager. Så inden du sætter dit kryds ved et parti eller en kandidat, kan det være en god idé også at sætte dig ind i deres klimapolitiske overbevisning. Husk på, at jo større fokus der kommer på miljøet, jo mere oplyste bliver befolkningen om klimaets tilstand. Heldigvis er langt de fleste danske politikere, trods partifarve, enige om at miljøet og klimaet fortjener en særdeles høj prioritet på dagsordenen både nu og fremadrettet.
Ovenstående er skrevet ud fra en tæt dialog og samarbejde med Hanne B. Guldhammer fra haveselskab.dk.