Jordens forskellige klimazoner
Selvom man kan synes, at vejret i Danmark kan være varierende, så er det alligevel ret forudsigeligt for de forskellige årstider år efter år. Der bliver ganske sjældent over 30 grader om sommeren, vi har en smule frost om vinteren, det regner en del, vinden kommer primært fra vest og sådan fortsætter forudsigelserne.
Nogenlunde samme klima ser vi i landende omkring os. Det er fordi vejret beskriver det klima, som området befinder sig i. Jorden er nemlig inddelt i flere klimazoner, hvor de områder, som har de samme vejrtyper år efter år, hører sammen. De forskellige zoner er inddelt efter bestemte kriterier. Det kan være mængden af regn, frost, plantevækst, temperaturer og så videre.
Danmark ligger for eksempel i den tempererede zone.
Inddelingen af klimazoner
I begyndelsen af 1900-tallet inddelte den danske geograf, Martin Vahl, de forskellige klimaforhold fra polerne til ækvator. Det blev til i alt syv klimazoner. Grænserne for disse klimazoner blev bestemt ud fra gennemsnitstemperaturerne og den givne plantevækst. I dag inddeles jorden fortsat i de syv klimazoner. Efterfølgende er der udarbejdede mere detaljerede inddelinger. Det er dog ofte Martin Vahls udgave, som bruges i skoler, da den er nem og overskuelig at benytte.
Polarklima
Denne kendetegnes ved, at den har en lang og streng vinter samt en kølig sommer.
Gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned er under 10 grader.
Der er ingen skove, og plantevæksten er yderst sparsom.
Det regner sjældent, og der er næsten ingen fordampning, hvilket giver en høj jordfugtighed.
Tempereret klima
Om vinteren er der langvarig frost og gerne snedække.
I den varmeste måned er gennemsnitstemperaturen på minimum 10 grader.
Plantevæksten er pæn.
Subtropisk klima:
Sommeren er varm og lang med en gennemsnitstemperatur for den varmeste måned på over 20 grader.
Vinteren er meget mild, dog kan der forekomme frost.
Gennemsnitstemperaturen for den koldeste måned er over 10 grader.
Tropisk klima:
Det er jordens varmeste klimatype.
Der er aldrig frost og gennemsnitstemperaturen er hele året over 15 grader.
Plantevæksten består blandt andet af kaffe- og kakaoplanter, som ikke tåler frost, og derfor trives godt i et tropisk klima.Klimaet er defineret ud fra årlige svingninger i temperaturer, nedbør, lufttryk, luftfugtighed, vind, sol, skydække samt ekstreme vejrfænomener.
Fastlandsklima eller kystklima
Når det skal afgøres om et område er et fastlandsklima, eller om det er et kystklima, bestemmes det ud fra den afstand, som området ligger fra kysten. Der er nemlig stor temperaturvariation på områderne i løbet af året.
I et fastlandsklima er temperaturforskellen mere end 18 grader mellem den koldeste og varmeste måned.
I et kystklima er temperaturforskellen mindre end 18 grader mellem den koldeste og den varmeste måned. At temperaturforskellen er mindre i et kystklima, det skyldes, at havet holder på varmen. Det gør det også om vinteren. Dog varmes vandet langsomt op om sommeren, hvilket gør sommertemperaturen lavere, end den er i fastlandet. Det betyder, at vi i Danmark ofte har det varmest omkring august, da vandet her er varmet godt op.
Vandet omkring Danmark holder landet lunt. Til sammenligning så ligger Danmark på samme breddegrad som Østsibirien, som på grund af dets ekstreme kulde er tæt på ubeboeligt.
Klimaforandringerne globalt set
Under debatten om klimaforandringerne hører man ofte om globale klimaforandringer. Dette skyldes, at det er alle jordens klimazoner, der bliver berørt af disse forandringer. De stigende temperaturer bevirker, at man overvejer at revidere de geografiske placeringer for klimazonerne. Forskning forudser, at de eksisterende klimazoner presses mod højere breddegrader, altså tættere mod polerne samt højere op i bjergene. Man kender endnu ikke de forhold, som skabes ved ækvator.
En skæv balance
I takt med at klimazonerne skubbes tættere mod nord, ændres der på økosystemer og biodiversitet på verdensplan. Det skyldes, at dyr og planter tilpasser sig det klima, som de lever i. Det vil sige, at hvis klimaet ændres langsomt, så har de mulighed for at tilpasse sig ændringerne. Problemet opstår, når forandringerne sker hurtigere, end dyrene og planterne har mulighed for at følge med.
På grund af klimaforandringerne ændres biodiversiteten i Danmark. Det betyder, at der ankommer nye arter af dyr og planter til Danmark. Samtidig betyder det også, at der er dyr og planter, som forsvinder, uden altid at blive erstattet af nogle nye.
At genoprette balancen
At klimaforandringerne sker hurtigere, end jorden kan følge med, skyldes, at mennesker blander sig i naturens kredsløb. Det gør vi konstant og over hele verden. Det betyder, at vi er nødt til at lave en fælles plan for at sænke den fart, vi skubber klimaforandringerne med. Over hele verden tænkes og forskes der i, hvorledes vi kan gøre dette, uanset om vi bor i Danmark, eller om vi bor på den anden side af jorden. De forskellige klimazoner har forskellige udfordringer i forhold til klimaet. Nogle områder døjer for eksempel med smeltende is, mens andre er plaget af ekstrem tørke.
Indlægget du har læst her, er lavet i et tæt samarbejde med Lasse J. Nicolaisen fra festivaltelefon.dk.