Menneskeskabte klimaforandringer og effekter
Det plejede at være sådan, at vi undersøgte, hvorvidt det var os mennesker, som skabte forandringer i klimaet, eller det hele blot var naturlige forandringer i klodens energibalance. Men nu er vi nået så langt, at det ikke længere er så relevant, hvorvidt vi skabte dem. Nu handler det hele om, hvordan vi tilpasser os disse klimaforandringer, og hvordan vi kan begrænse udviklingen af disse forandringer i fremtiden. Hvad skal vi gøre med vores døende jord?
Det korte resumé af klimaforandringernes historie
Dette problem blev straks meget mere pressende, da en klimarapport i 2007 udkom, som pegede på, at klimaforandringer var opstået af menneskets store udledninger af drivhusgasser. Industrialiseringen, især i den vestlige verden, skulle være grunden til, at den naturlige drivhuseffekt har rykket sig. Dette resulterer i at den samlede opvarmning siden 1850 har været på knap 1 grad. Det er blevet bevist, at hvis temperaturen stiger med mere end 2 grader, kan det føre til katastrofale konsekvenser, som kan være for uoverskuelige at løse igen.
Heldigvis har disse tal ført til aktion fra diverse lande. I et klimatopmøde i 2015 i Paris lavede man en global plan, som, hvis fulgt til sidste trin, skulle sørge for, at temperaturen ikke steg over 1,5 grader. Så heldigvis kan man konkludere, at der er lavet planer for bekæmpelsen af disse klimaforandringer.
Det uheldige ved denne bekæmpelse, denne plan, er, at kampen bliver hård. Hvis temperaturen skal holdes under 2 grader, kræver det kæmpe mængder af reduktion i udledningen af drivhusgasserne. Inden 2050 skal procentdelen af drivhusgas udledning på et globalt niveau være reduceret med 40 – 70 %. Og inden århundrede er overstået, skal alle udledninger af drivhusgasser være reduceret til lig med nul eller under. Som man kan forstå af dette, så er det lang vej, og vejen er besværlig og fuld af udfordringer. Dette betyder dog ikke, at man skal give op.
Vi mennesker har altid vist, at vi kan tage imod en udfordring
For at vinde denne hårde kamp skal vi tage alle virkemidlerne i brug, alt hvad der overhovedet er tænkeligt muligt. Vores fortid er nemlig imod os. Vi har nemlig været ekstrem gode til at afbrænde fossile brændstoffer, samtidig med at vi har afbrændt skove. Dette tilsammen har forsaget en stigning på 45 % af CO2i atmosfæren siden år 1800. Ikke nok med det, så finder der også masser af udledning til stede på lossepladser, rismarker og drøvtyggeres tarmsystemer, som alle udleder methan. Metan slipper også ud i atmosfæren ved, at der bruges så meget kunstig gødning. Det samme gælder med industriel fremstillede CFC-forbindelser.
Vi er dog heldige, at de sidst nævnte problemer ikke er lige så store som de først nævnte, men ikke desto mindre er det stadig store problemer, som vi skal have fundet en løsning på. Især når man tager i betragtning, at klimaet også skal bruge en del år på at stabilisere sig, efter vi er stoppet med at udlede.
Mennesker sætter deres spor, hvor de går
Ikke nok med at vi er blevet gode til at udlede drivhusgasser, så er det også her et problem, at vi hele tiden bliver flere mennesker. Vi har alle sammen et behov for energi, og jo flere vi er, jo mere energi skal der bruges til sammen. Når vi bliver flere og flere betyder det også, at de nye tilkommende også skal have nye steder at bo. Menneskets svar på dette er at hugge skove ned og bygge nye boligblokke og så videre. Dette er to ting, som begge leder til mere udledning af drivhusgasser, altså er det to store problemer. Men den er også svær at stoppe. Det er på ingen måde fair eller humant at benægte folk et sted at bo. Og det er netop her debatten opstår. Hvor meget kan vi tillade os at benægte menneskelige rettigheder for naturens skyld?
Al produktion udleder i et eller andet omfang CO2. Det gælder alt lige fra produktion af møbler som sofaer og stigereoler til elbiler – for at det ikke skal være løgn. Spørgsmålet er naturligvis, hvordan man bedst begrænser udledningen samt om der overhovedet er vilje hertil.
Der opstår også andre store problemer og dilemmaer, som leder til lange og besværlige debatter. Der er ingen tvivl om, at vores energi og andre behov direkte forårsager stigning i den globale temperatur. Men man kan heller ikke benægte, at vi mange steder har brug for denne energi. Vores kroppe er ikke bygget til at modstå ekstreme klimaer og miljøer, og i de tilfælde skal vi bruge energi til at opvarme os. Igen opstår problemet: hvor langt er vi villige til at ofre menneskelige rettigheder og nu også behov for at redde klimaet og vores planet?
Alt er ikke tabt
Det kan se ud som en rigtig mørk sag og en dyster fremtid, men det behøver det ikke at være. Da alle disse problemer er menneskeskabte, betyder det forhåbentligt også, at det er noget, vi mennesker kan ændre. Det bliver svært, men det er muligt. Og der findes endda allerede, samtidig med at der konstant bliver udviklet nye, løsninger og grønne alternativer.
Ovenstående er skrevet og udarbejdet I tæt samarbejde med Joachim Gudmundsson fra fridayblack.dk.